25 august 2013

The Mortal Instruments: City of Bones

I en verden, der på overfladen ligner vores, men som under overfladen gemmer på dæmoner, varulve og vampyrer, har en gruppe skyggejægere svoret at bekæmpe det onde. På et diskotek i New York overværer 15-årige Clary et mord, men hun opdager, at den myrdede så vel som morderne er usynlige for alle andre end hende selv. I løbet af det næste hæsblæsende døgn forsvinder Clarys mor sporløst, og hun selv bliver opsøgt af og må kæmpe mod en rasende og grusom dæmon. Skyggejægeren Jace trækker hende med ind i sin mystiske underverden, hvor Clary må forsøge at finde ud af, hvorfor dæmonerne er ude efter hende - og hvorfor hun er en af de få, som kan se verden, som den virkelig er.


Det var med store forventninger jeg tog i biffen med min veninde for at se denne længe ventede filmatisering af Cassandra Clares bog. Og når jeg siger længe, så mener jeg længe - over et år har jeg ventet på denne film! Og efter at have læst bogen, som er gået hen og blevet min favorit, havde jeg selvfølgelig store forventninger. Men jeg vidste også godt, at ikke alt fra bogen kunne være med i filmen. Igennem hele filmen var jeg godt underholdt. Jeg kendte jo selvfølgelig historien fra bogen af, så vidste jo godt hvad der ville ske. Men der var alligevel ændret lidt på nogle af tingene og jeg blev overrasket nogle steder og hoppede lidt i biografsædet. Jeg grinte rigtig mange gange og smilte op til flere gange. Action scenerne var fede og filmen var i det hele taget spændende fra start til slut. Den var på intet som helst tidspunkt langtrukken. Skuespillet var også rigtig godt, men nu var filmen jo også spækket med stjerneskuespillere. Lily Collins, Jamie Campbell Bower, Kevin Zegers, Jonathan Rhys Meyers og Lena Headey - alle sammen fantastiske skuespillere!


Filmen var rigtig god og jeg var virkelig underholdt, men der var nogle ting jeg blev skuffet over. De havde lavet lidt om på handlingen, men producerne skal selvfølgelig hav filmen til at sælge. Jeg kan give nogle eksempler uden at afsløre for meget. I bogen bliver Simon kidnappet af nogle vampyrer. Det gør han også i filmen, men i bogen bliver han forvandlet til en mus/rotte. Det blev han ikke i filmen, men det også fair nok. Den part manglede jeg ikke. Så var der kysset imellem Clary og Jace. Det var skrevet helt om i filmen, men det gør mig enlig ikke noget. Faktisk så synes jeg det var bedre i filmen. Og så savnede jeg lidt katten som er med i bogen, som bor på instituttet med alle skyggejægerne. Der var også andre ting, men dem vil jeg ikke nævne, da jeg ikke vil afsløre for meget. Udover at der var ting der var ændret, savnede jeg også lidt mere dybde i filmen. Man når ikke at lære karaktererne så meget at kende og få baggrunds viden, som man gør i bogen. Det synes jeg var lidt ærgerligt. Men alt i alt var filmen rigtig god og jeg var underholdt fra start til slut. Den var også lidt typisk amerikansk, men jeg vil alligevel gerne eje den på dvd og jeg glæder mig også til at se de fortsættelser de laver. Ved at der kommer en 2'er og jeg håber på mindst 3 film. Den får 4 ud af 6 stjerner.

1 kommentar:

  1. Du har helt ret; der mangler virkelig baggrundsviden. Jeg tror næsten kun, man forstår filmen fuldt ud, hvis man har læst bogen. Og det er lidt en skam.

    SvarSlet